Language:

Køb af killing

Vi har valgt at have tre status muligheder ud for vores killinger:

  • Free - Killingen er endnu ikke reserveret
  • On Hold - Killingen bliver set nærmere an af evt. købere men kan sagtens komme til salg igen senere.
  • Sold - Depositum eller hele købssummen er indbetalt og killingen anses for at være solgt.

Med en killing fra DK Bergedorf følger der altid:

  • En FIFé stamtavle udstedt af Felis Danica
  • En sundhedsattest fra vores dyrlæge (Vibeke Relund - Herning Dyrehospital)
  • Killingen vil som min. være vaccineret 1. gang
  • Købskontrakt
  • Killinge startpakke - med lidt af det foder (tør + vådkost) som den er vant til og med lidt legetøj.
  • Alle killinger vil være mikrochippet el. øremærket og registreret i den danske katteregister
  • Alle killinger solgt til kæl vil være neutraliseret, når de flytter hjemmefra.

Vores killinger kan flytte hjemmefra, når de er 12-16 uger gamle.

En killing fra DK Bergedorf vokser op som en naturlig del af familien. De første uger af den liv foregår i en fødekasse og den tilbringer det meste af tiden med at sove og spise ved missemor. Men hurtigt bliver killingerne nysgerrige efter at udforske mere af verden og de får nu adgang til en 'kravlegård'. Her lærer de bl.a. fast føde og kattebakker at kende. Der går nogle uger før killingerne har helt styr på disse ting og når missemor og de selv er klar til det - ja så får de hele huset at boltre sig i. Fra den dag de bliver født, vil de dagligt blive håndteret af mennesker - såvel af os som gæster i huset. De vil gennem hele deres opvækst blive 'udsat' for de normale dagligdags lyde. Her tænker vi på støvsugeren, fjernsynet, radioen, andre katte, etc.

En god og nærende kost er et vigtigt element i en lille killings opvækst. Katten er oprindeligt et ørkendyr og er kødædende. Derfor har den brug for masser af væskeindtag via dens foder. Her i huset har vi derfor valgt at foder vores katte med lidt af hvert. De får dagligt en god portion kvalitets vådfoder (Feline Porta, Lux, Bozita, etc.), derudover får de også næsten dagligt en god portion råt kød. Dette har udover et højt protein indhold også den fordel, at det fungerer som en tandbørste for katten, når den får lov at bruge tænderne til at rive og flå det rå kød i stykker. Vores katte/killinger får desuden også dagligt tørkost.

Vi tester løbende vores avlskatte for sygdommen HCM som er en hjertesygdom. Denne test udføres ved scanning og giver derfor kun et øjebliksbillede af kattens status og er ikke en 100% garanti for, at katten ikke senere i livet vil udvikle sygdommen. Men scanningen er et værktøj til at udvælge sunde linier i avlsarbejdet. Køber du en kat af DK Bergedorf som skulle dø eller blive aflivet på grund af mistanke om HCM inden den er fyldt 3 år og dette efterfølgende er konstateret ved obduktion hos et anerkendt laboratorium med erfaring i denne sygdom og der er udfærdiget attest herpå og sendt til os, vil du blive tilbudt en ny killing eller pengene retur efter vores valg. Obduktionen foretages på købers regning.

Som killingekøber af en racekat vil man støde på begreberne kælekat, udstillingskat og avlskat. En kælekat kan evt. have en lille fejl i forhold til standarden. Den kan f.eks. være en kort  hale, en lille bule på profilen, etc. Men det kan også sagtens være den bedste killing i kuldet, hvis det er lige præcis den killing som I falder for. Det vigtigeste for os, når vi sælger en killing er at sikre den et godt og dejligt hjem. Alle kælekatte fra DK Bergedorf vil være neutraliseret, når de flytter hjemmefra og det står køber frit for om man ønsker at udstille den som kastrat. Lad os gerne vide om du ønsker at udstille din kommende nye killing - vi vil meget gerne hjælpe.     

En udstillingskat - ja for os ligger der i det begreb, at katten vil kunne klare sig godt på div. udstillinger og opnå en bestemt titel. Da vi ikke ønsker at give en sådan garanti, har vi valgt ikke at sælge 'rene' udstillingskatte. Men som sagt ovenfor - så man meget gerne udstille vores kælekatte og vi hjælper meget gerne.

En avlskat opfylder standarden for den norske skovkat og vil kunne bidrage med nogle gode ting til dens kommende killinger og vil kunne udstilles. Køber du en avlskat af DK Bergedorf forpligtiger du dig til at lade den løbende HCM teste, så længe den er i et avlsprogram. Hvis katten er købt til avl og Pawpeds anbefalinger ikke er fulgt, så bortfalder tilbuddet om en ny killing eller pengene retur ved HCM relateret dødsfald.

Hvad enten du køber en kælekat eller en avlskat af DK Bergedorf - ja så køber man også 'os' med i bagagen. Vi vil altid være meget interesserede i hvordan det går 'vores' killinger og er altid parat til at give råd og vejledning. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.

Typisk koster en skovkatte killing i Danmark mellem 3500 -7000 kr. Vi vil dog ikke 'prissætte' vores killinger her på siden, da prisen på en killing kan variere meget alt efter om det er en kælekat eller en avlskat. Men ønsker du at købe en af vores killinger, vil vi som regel bede om et depositum på 1000 kr. og resten af betalingen ved overdragelsen af killingen. Depositumet skal indbetales senest 7 dage efter reservation ellers vil killingen igen være ledig for andre evt. købere. Depositum betales som hovedregel ikke tilbage, hvis man alligevel ikke ønsker at købe katten. Ved køb af flere killinger giver vi en rabat på 500 kr., da vi mener at katte har bedst af at bo sammen med en artsfælle.

Vi forbeholder os retten til at sige nej til enhver evt. køber.

 

 

Contact form




Lisa & Danny Bergedorf

Kølkær Hovedgade 72, Kølkær
7400 Herning, Denmark
Phone (0045) 50901012

Design by: Izabela Kurkiewicz